En uddybende beskrivelser om underviser Tine Døring
Om Tine
Mit navn er Tine Døring. Jeg støtter mennesker i at komme fra hovedet og ned i kroppen. På mine hold bevæger man sig med nærvær, hvilket beroliger nervesystemet og skærper opmærksomheden. Vi lader op på ny. Det hjælper til at komme mere i balance fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Som underviser ønsker jeg at bringe kursisterne i kontakt med deres indre ro og kerne. Konkret benytter jeg mig af øvelser, som er baseret på kroppens naturlige bevægemønstre. Det er både stabiliserende/styrkende øvelser, der arbejder med holdningsmuskulaturen og bevægeligheden og bevægelse, som hjælper til at give slip og spænde af.
Dét at være til stede i kroppen OG udtrykke sig kreativt er for mig en livsnerve. Derfor tilbyder jeg også hold og workshops, hvor det er dansen og den frie bevægelse, der er i fokus. Jeg guider altid processen, så man føler sig tryg og har noget konkret at bevæge sig ud fra. På den måde finder man ind til sin egen unikke dans. Der findes ingen forkerte dansetrin eller bevægelser her! Vi kombinerer dansen med at male og skrive og får på den måde undersøgt andre vinkler på det der gerne vil udtrykkes. Det er sjældent man ved fra start, hvad det er, men ved at lytte til kroppens visdom fornemmer man et mere tydeligt billede. Det er sjovt, nærværende, legende og der er plads til alle dine følelser….. Det er at opleve at ens liv og krop er en fortsat kunstnerisk skabelse.