“Alle de kunstarter vi dyrker er ren oplæring. Den store kunst er vort liv”.

M.C. Richards

KREATIV COACHING

Hvad er kreativ coaching?:

  • En samtale om den udfordring eller problematik du har.

  • Kreativ udforskning gennem bevægelse, ved at male eller skrive

    (vi arbejder der, hvor du er tryg).

  • Muligvis bruger vi flere kreative udtryksformer end en.

  • Til slut taler vi om din oplevelse og drager indsigt ud af den.

  • Hvis det giver mening for din proces og du er motiveret, kan du få en øvelse med hjem, som passer til dig.

Ønsker du at booke en tid til Kreativ Coaching så kontakt Tine Døring

på e-mail: naervaerogbevaegelse@gmail.com eller tlf. nr. 29 84 55 89.

Du er også velkommen til at kontakt mig, hvis du har spørgsmål!

Hvem kan bruge kreativ coaching?

Alle kan finde nye veje gennem kreative udtryksformer!

Det kræver blot, at du har lysten og modet til at gøre det.

Nedenfor kan du se nogle livssituationer, hvor du for eksempel kan have glæde af kreativ coaching:

  • At håndtere udfordringer i dit arbejdsliv

  • At ændre retning i livet

  • Støtte til at realisere en drøm

  • Kontakt til din kreativitet

  • At finde nye veje i fastlåste relationer

  • Et mere kærligt samarbejde med din indre kritiker?

Kreativ coaching er særlig god til

  • At få kontakt med og udtrykke noget som er svært at finde ord for

  • At finde dine ressourcer

  • At se en udfordring eller et problem fra nye vinkler

  • At lære at acceptere og rumme dig selv

BLIV KUNSTER I DIT EGET LIV!

Kreativ coaching bygger på Tamalpa Life Art Experience.

Gennem processen forbinder du dig til dine egne kropslige og kreative ressourcer og udtrykker dig gennem forskellige udtryksformer (bevægelse, male og skrive). Man kan sige, at du får mulighed for at opdage at også du er en kunstner – nemlig kunstneren i dit eget liv! Man skal naturligvis ikke være særligt god til hverken det ene eller det andet udtryk for at have gavn af kreativ coaching.  Det er processen i det at udtrykke sig, der er det vigtige.

Kreativ coaching er en opdagelsesrejse. Ligesom i eventyrerne træder du ud på en ukendt rejse som fører dig hjem til et rigt og levende sted i dig selv. Vi undersøger detaljen undervejs, tager tid til at mærke efter. Det er det menneske du er og de fortællinger din krop og dit sind rummer, der er materialet.

Vi tager udgangspunkt der, hvor du er lige nu i dit liv, og hvad du ønsker at have fokus på. Jeg leder naturligvis processen, som er et nært samarbejde mellem dig og mig, hvor du kan opleve at se på det, du kommer med på nye måder. Mit fornemmeste mål er at rejse med dig i det der optager dig og bringe dig i kontakt med dig selv og din kreativitet. Sammen finder vi frem til nye veje.