Når jeg er blandt træer,

særligt piletræer og Kristi Tjørnekrans,

på linje med bøg, egetræer og fyrretræ,

udsender de betydelige antydninger om glæde.

Jeg vil næsten sige at de redder mig, og det dagligt.

Jeg er temmelig fjernt fra et håb for mig selv,

som rummer godhed og dømmekraft,

hvor jeg aldrig haster gennem verden,

men går langsomt, og ofte bukker ydmygt.

Rundt om mig rører træernes blade på sig

og kalder, ”Bliv et stykke tid.”

Lyset flyder fra deres grene.

Og så kalder de igen, ”det er enkelt,” siger de,

”og du er også kommet

til verden for at gøre dette, at gå let, blive fyldt med lys, og skinne.”

Mary Oliver

(oversat af Tine Døring)